Prostitutionsdebatten bør handle om mænds seksualitet

Der findes få samfundsemner, som er belagt med så mange fordomme og myter som diskussionen for eller imod prostitution. Noget af det værste ved diskussionen er, at den ikke handler om det, den burde handle om, nemlig mænds seksualitet. Det er nemlig vigtigt at fremhæve, at prostitution er et ligestillingsproblem, fordi mænds seksualitet er eksistensbetingelsen for prostitution.

Prostitution er et samfundsmæssigt mandligt privilegium, som er gearet til mænds ofte visuelle og instrumentelle seksualitet. Mænds seksualitet rummer selvfølgelig også i stor udstrækning evnen til ømhed og intimitet. Men prostitution er for mange mænd belejligt, fordi mænds seksualitet ofte gør det muligt at se igennem fingre med prostitutionens elendighed, og det er ikke let at overbevise en erigeret penis om, at den burde have dårlig samvittighed.

Forskningen om sexkøbere har vist, at der ikke er stor forskel på de mænd, som har prostitutionserfaring, og dem, som ikke har. Mange af de mænd, som har købt sex, kunne have undladt at gøre det, og der findes mænd, som ikke har købt sex, men som i fremtiden kunne finde på det. Det er måske her, noget af årsagen til trægheden og inertien med hensyn til at kriminalisere sexkøberen skal findes.

Det specielle ved prostitutionsdebatten i Danmark er - f.eks. i modsætning til i Sverige - at vi ikke tør diskutere prostitution som et fænomen. Vi fokuserer kun på de prostituerede og glemmer efterspørgslen og sexkøberne. Købersiden i Danmark er prostitutionsdebattens endestation, grænsen for det, man kan tillade sig at problematisere, et slags ikkelegitimt terræn at bevæge sig ind på. Debatten er ligeledes præget af en funktionalistisk tilgang, der hævder, at prostitutionen udfylder nogle samfundsmæssige opgaver.

Ansvaret skal placeres hos mændene således, at det bliver umuligt at sige, at »kvindernes forhold ikke er noget, jeg tænker på«. Men som situationen er lige nu i Danmark, opfordres mænd ikke til at tænke over, hvad det er, de foretager sig ved at købe sex.

Det er svært at tro på, at der kan skabes prostitutionsfrie verdener, og man må ikke være naiv med hensyn til, hvor naturligt det at købe sex kan indgå i den normale mandekultur. Det gælder om at gøre det klart, at det ikke kun er bagmanden, som er gerningspersonen i prostitutionen. De fleste mennesker ved godt, at prostituerede låner deres kønsorganer ud for penge, og at det at gå til en prostitueret bedst kan sammenlignes med at »onanere i en andens krop« og derfor intet har at gøre med gensidige relationer. Derfor mener jeg, at man bør kriminalisere sexkøberen.